Når du har oprettet din e-mail udsendelse, er næste skridt at vælge hvem der skal modtage den. Det gør du gennem filtrering, hvor du kan afgrænse udsendelsen til kontakter der har købt et bestemt produkt.
På den måde sikrer du at din e-mail kun lander hos de kunder der faktisk skal have den.
Gå til e-mail udsendelsen
Når du er logget ind i Lumant, skal du i venstre menu trykke på Markedsføring.
Nu vælger du E-mail udsendelser i undermenuen. Her får du et overblik over dine e-mail udsendelser, eller en tom side, hvis du endnu ikke har lavet nogen.
Klik på den e-mail udsendelse du vil arbejde videre med. Du bliver nu taget ind i opsætningen af udsendelsen, hvor du kan starte filtreringen af modtagerne.
Vælg filtreringen
Tryk på Personer der matcher betingelser
Klik derefter på Produkt under Tilføj filter.
Du får nu vist en liste over dine produkter.
Vælg det produkt som modtagerne skal tages fra. Når du vælger et produkt, indsnævrer systemet automatisk modtagergruppen til kontakter der har købt netop dette produkt.
Afslut ved at klikke på Anvend for at aktivere filteret.
Når filteret er gemt, sendes e-mailen kun til købere af det valgte produkt.
BEMÆRK: Du sender kun til kontakter der har accepteret markedsføring.
Hvis du ønsker at sende en generel besked til alle dine kontakter, kan du læse afsnittet Sådan sender du til alle.
Generel e-mail udsendelse
Skal du sende en e-mail som ikke er markedsføring, for eksempel praktisk information om fremmøde til en workshop, kan du vælge at sende til alle kontakter.
For at gøre dette går du til Udsendelsesindstillinger.
Her slår du indstillingen "Alle kontakter, også uden samtykke" til.
Dette skal kun bruges til e-mails som ikke indeholder markedsføring.
Du er selv ansvarlig for at overholde markedsføringsloven.
Tips & bonusinfo
Du kan tilføje så mange filtreringer som du har lyst til. Det giver dig mulighed for at målrette din udsendelse endnu mere præcist og kombinere flere betingelser efter behov.
Du kan også ekskludere produktkøbere, hvis der er grupper som ikke skal modtage e-mailen. Dette kan være nyttigt ved særskilt kommunikation til nye kunder eller opfølgninger til en mindre gruppe.








