Når du har oprettet din e-mail udsendelse, kan du vælge at sende den til en enkelt kontakt. Det er relevant hvis du skal sende en specifik besked til en enkelt person, for eksempel en vigtig opdatering eller praktisk information.
Gå til e-mail udsendelsen
Når du er logget ind i Lumant, skal du i venstre menu trykke på Markedsføring.
Nu vælger du E-mail udsendelser i undermenuen. Her får du et overblik over dine e-mail udsendelser, eller en tom side, hvis du endnu ikke har lavet nogen.
Klik på den e-mail udsendelse du vil arbejde videre med. Du bliver nu taget ind i opsætningen af udsendelsen, hvor du kan starte filtreringen af modtagerne.
Vælg filtreringen
Tryk på Personer der matcher betingelser
Klik derefter på E-mailadresse under Tilføj filter.
Du får nu vist et felt hvor du kan skrive e-mailen på den kontakt du vil sende e-mailen til.
Afslut ved at klikke på Anvend for at aktivere filteret.
Når filteret er gemt, sendes e-mailen kun til købere af det valgte produkt.
BEMÆRK: Du sender kun til kontakter der har accepteret markedsføring.
Hvis du ønsker at sende en generel besked til alle dine kontakter, kan du læse afsnittet Sådan sender du til alle.
Generel e-mail udsendelse
Skal du sende en e-mail som ikke er markedsføring, for eksempel praktisk information om fremmøde til en workshop, kan du vælge at sende til alle kontakter.
For at gøre dette går du til Udsendelsesindstillinger.
Her slår du indstillingen "Alle kontakter, også uden samtykke" til.
Dette skal kun bruges til e-mails som ikke indeholder markedsføring.
Du er selv ansvarlig for at overholde markedsføringsloven.
Tips & bonusinfo
Du kan kombinere filtreringen med andre betingelser hvis du har brug for det.
Du kan også bruge kontaktfilteret til at teste en e-mail ved at sende den til dig selv eller en kollega.








